Octopus ®  -  Blog     

19.06.2009
Udskriv til Windows printer eller PDF-fil med grafisk baggrund
Det har i længere tid været muligt at udskrive tilbud, ordrer, fakturaer, kontoudtog m.m. til standard Windows printere eller PDF filer med grafisk formularbaggrund.

Følgende dokumenter kan udskrives på alm. hvidt papir , hvor din formularbaggrund printes sammen med udskriften ved at benytte en alm. Windows printer eller at udskrive dokumenterne som standard PDF-filer.

Opskriften består af disse 3 trin:

  1. Download Octopus PDF printerdriver

  2. Opret en grafisk formularbaggrund

  3. Definer Octopus printere

1. Download Octopus PDF printerdriver

Alle Octopus brugere kan frit hente og installere en gratis PDF printerdriver fra vores hjemmeside. Linket til download er placeret under Online E-Handel/Download og kan findes i højre kolonne som Octopus-PDF.exe, men du kan også blot benytte dette link: octopus-pdf.exe

Vælg Kør, Kør og følg standard valgene for at installere printerdriveren i den foreslåede mappe. Printerdriveren er en 'custom' version af CutePDF fremstillet specifikt til Paarup Hansen og Octopus er stilles gratis til rådighed for alle Octopus brugere.

Printerdriveren kan benyttes til alle former for Windows udskrifter, hvor du godt vil kunne producere en PDF fil i stedet for en fysisk udskrift, så benyttelse af printerdriveren er derfor ikke kun begrænset til Octopus.

Kontroller under Start, Alle programmer, Octopus PDF, Preferences, at der er sat et flueben i checkboksen 'View the converted PDF'. Du skal ikke sætte flueben i checkboksene 'Combine PDF's' eller 'Add Background', da Octopus selv indsætter en baggrundsformular.

2. Opret en grafisk formularbaggrund

Først og fremmest skal du have defineret en grafisk baggrundsformular og til dette formål har vi lavet en skabelon, som du bør bruge som udgangspunkt.

Den hentes via funktion Q.5. Angiv den foruddefinerede 'cmd/skabelon.bmp', Åben fil med MsPaint og tryk på 'Eksport' knappen til venstre. Hvis du ikke har muligheden 'cmd/skabelon.bmp' er det fordi, du mangler en Octopus opdatering - ring evt. til Hotline herom, så du kan få ordnet det, inden du går videre.

Vælg en placering på din harddisk for at gemme filen og tryk på 'Ok'. Herefter åbnes Microsoft Paint automatisk med en Octopus standard skabelon, som passer til alle formularudskrifter.

Indsæt herefter jeres eget logo og detaljer i toppen af formularen ved at klippe/klistre fra, hvad I måtte have af grafisk materiale evt. ved at scanne brevpapir eller lignende ind, hvis du ikke har noget elektronisk materiale.

Farv evt. rammen med samme farve som jeres logo, men lad være med at lave om på dimensionerne af denne eller på selve grafikfilen. Du kan også tone den øverste og nederste del af rammen samt indlægge logo som vandmærke som vi har gjort (se nedenfor), men undlad al for meget farve af hensyn til både grafikfilens størrelse og til printerens tonerforbrug.

Vores Hotline kan godt være behjælpelig med at designe dine formularer mod timebetaling, hvis du ikke har så meget erfaring med at arbejde med grafikfiler. Påregn ca. 2 timer a kr. 1.000,- pr. formular, hvis du vil have hjælp til opsætningen.

Når du er færdig, bør du først gemme grafikfilen i det oprindelige BMP format på din harddisk, så du kan arbejde videre herfra, hvis du senere vil lave ændringer. BMP er et meget nøjagtigt format uden kvalitetstab da hver pixel gemmes i ukomprimeret format, men til gengæld fylder det urimelig meget og er derfor ikke egnet som baggrund til PDF filer eller filer, som skal sendes med E-mail.

Før du uploader resultatet skal du derfor først gemme filen som en JPG fil (Vælg 'Gem som' under Filer og angiv JPEG(*.JPG,*.JPEG,*JPE,*.JFIF) i filtype. Du kan selv bestemme, hvad du benytter i selve navnet og i hvilken mappe, du gemmer filen.

Når filen er gemt som JPG-fil uploader du den via funktion Q.5. Angiv den foruddefinerede 'Indlæs til ./pdf/octoform.jpg' og tryk på 'Indlæs' knappen til venstre. Herefter peger du blot på filnavnet i den mappe, hvor du gemte den sidst og trykker på 'Ok.

Der er en enkel undtagelse til valg af formularbaggrund for de nævnte dokumenter. Læg mærke til det gule felt i forneden i formularen herover. Det er for fakturaer beregnet til identifikationslinien i betalingskortoplysninger (kode 71) - også kaldet OCRB-linie. Programmet til udskrift af fakturaer vil først undersøge, om du har uploadet en fil som hedder octofaktura.jpg og benytter denne, hvis den findes. Ellers vil programmet benytte filen octoform.jpg, som er fælles for alle øvrige dokumenter.

Så du kan evt. uploade en fil med gult felt som octofaktura.jpg og en fil uden gult felt som octoform.jpg, hvis du godt vil have betalingsidentifikation medtaget og tydeliggjort på fakturaformularen, men undlade den gule markering på de øvrige udskrifter.

3. Definer Octopus printere

Næste skridt er at oprette dels en Windows printer og en PDF printer i Octopus (skal gøres i alle datasæt, hvis du har flere regnskaber).

Tryk på C for Config eller benyt knappen 'Indstillinger' og vælg så P for printere.

Definer de to printere som ex. printer S og O som nedenfor:

Printer S O
Bredde 3 3
Højde 2 2
Valgfri tekst Windows standard printer (Grafisk) Octopus PDF Printerdriver
Device WINSTD OCTOPDF

De øvrige informationer (Printer typer og kodelinier) er uden betydning for disse printere.

Når du har valgt en af disse printere som Octopus Formularprinter, vil du, når du vælger en dokumentudskrift, få en pop-up som denne:

Her kan du i sidste øjeblik vælge en anden printer, inden du taster 'Enter' eller trykker på 'Udskriv' knappen i venstre side. Senere vil denne dialogboks blive integreret i samme dialog, hvor du svarer Ja eller Nej til Ok for opdatering eller udskrift, så det i alle tilfælde vil blive muligt at vælge printer i sidste øjeblik - uanset hvilken printer, der er valgt som Formularprinter eller definitionen  under funktion 0.0.5.

Hvis du vil sende dokumentet pr. mail som en vedhæftet PDF-fil, skal du vælge OCTOPDF printeren og når PDF-filen senere åbnes automatisk i Windows, kan du under Filer vælge at vedhæfte dokumentet til en mail og angive en mailmodtager, men dette skal gøres manuelt.

Hvis du godt vil have Octopus serveren til selv at sende dokumentet direkte fra serveren uden om Outlook eller anden Windows email-program, kræver dette et særskilt Octopus modul, hvor du fast kan definere hvilke kunder, der skal sendes dokumenter til elektronisk og til hvilke mailadresser afhængig af dokumenttypen. Det er kun i dette tilfælde, at Email adressen i ovenstående skærmbillede er aktuel.

Kontakt os på 4638 3355, hvis du vil høre nærmere om denne mulighed.

Tidligere nyheder :

03.02.2008
Ny Menutype 3
Så er vi på vej med en helt ny alternativ hovedmenu. Vanens magt er stor og vi ved godt, at det bliver svært at få alle overbevist om, at den nye menutype er bedre, end den man har været vant til i mange år. Derfor bevarer vi også de gamle menutyper i en lang overgangsperiode.  

Den nye menutype vælges ved at klikke på "Menu" ikonet i værktøjslinien og så vælge nummer "3. Ny grafisk Windowsmenu". Som noget nyt kan man vælge menutekster på både dansk og engelsk.

 

Den nye menu er vendt 90 grader i forhold til de gamle menuer, så de aktuelle moduler vises linie for linie med 6 faste kolonner for hvert moduls hovedfunktioner.  Rækkehøjden justeres automatisk, alt efter hvor mange moduler der er installeret. Når man vælger en hovedfunktion, vises de aktuelle underfunktioner så i en "pop-up" menu i op til 3 niveauer.

Generelt er nok den største ændring, at de hidtidige funktioner for kartoteksvedligeholdelse (funktion x.0) og forespørgsler (funktion x.8) er samlet i den nye menu's første kolonne. Endnu er det stadig de gamle skærmbilleder, der kaldes, når man kommer ned til det næste niveau, men på sigt vi disse funktioner blive helt redesignet,  så man får et bedre og hurtigere overblik over alle de informationer, som det aktuelle modul består af.

Det er endnu kun nogle få kunder, som er opdateret med den nye menu (som endnu ikke er fuldt udbygget), men vi regner med, at opdatere alle, som benytter Acucorp Thin Client's, i løbet af de næste par måneder. Kontakt Hotline, hvis I er nysgerrige og godt vil rykkes frem i køen. 

22.01.2008
Udskift de sidste CRT-skærme

Udskift de sidste gamle CRT-skærme og spar på energien, samtidig med at arbejdsglæden forøges væsentligt. En ny 19" TFT fladskærm kan i dag fås for under kr. 1.500,-, så investeringen er tjent hjem igen på få år i sparet strømforbrug i forhold til de gamle energislugende skærme.

Læs mere her).

26.08.2007
Mere om Windows Vista / Windows XP

Så blødes der op for det urimelige i at tvinge brugere til at købe nye computere med Windows Vista. Microsoft har accepteret at producenterne medleverer både Vista og XP til nye computere og en af de producenter, som først officielt benytter de nye regler er Fujitsu Siemens og det er vi selvfølgelig glade for, da det er dette pc-fabrikat, vi leverer flest af.

Her er linkene til Microsoft's Fujitsu Siemens officielle meddelelser.

Microsoft (CRN):

Vista-købere kan nedgradere til Windows XP

Microsoft har gjort det lettere for Vista-købere at nedgradere deres computer til det gamle og robuste Windows XP.
Læs hele artiklen

Fujitsu Siemens:

Windows Vista® Business og original Windows® XP Professional på DVD

Fujitsu Siemens Computers kan som noget helt nyt tilbyde Twinload på udvalgte produkter. Det betyder, at når du køber et af vores produkter med Microsoft® Windows Vista® -Twinload - kan du frit vælge, om du ønsker at installere Microsoft® Windows Vista® fra harddisk, eller om du vil gøre brug af Windows XP Professionel., som medfølger på DVD. Du køber kun licens til EN computer, men har stadig ret til efterfølgende at upgrade til Microsoft® Windows Vista.

26.08.2007
Vent med Windows Vista

Microsoft har besluttet at sende Windows XP på pension for at gøre plads til Vista i stedet. Softwaregiganten understreger dog, at beslutningen ikke berører supporten for XP, der fortsætter som hidtil. Det betyder blot, at helt nye computere vil blive leveret med Windows Vista, medmindre pc-producenten køber en licens fra en tredjepartsleverandør (læs mere her).

14.12.2006
Vi har samlet en lille vejledning under Octopus Hjælp om de væsentligste ændringer i Octopus version 9.4tc. Vejledningen har fået et særskilt afsnit, som du kan læse her

18.11.2006
Ny mulighed for fritekstsøgning i historik (fakturastatistik) i 0+12 - læs mere her og hent evt. en opdatering.

17.11.2006
Lynhurtig Lexmark netværks laserprinter til kun kr. 1.295,- (uhørt lav pris) - LX240N

15.11.2006
Ny kombinationsscanner til detailhandel klarer det hele - CL1266 ring for pris.

Octopus BLOG startet den 15. november 2006

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Slut.